”DE GODE RÅD”:

 

Det er vigtigt, at dit marsvin får den rigtige kost. Foderblandinger fra Brugsen er ikke egnede til marsvin, som har specielle ernæringsbehov. Marsvin har brug for ca. 15 mg. C-vitamin hver dag, det dobbelte til drægtige hunner og dyr, som i øvrigt skranter lidt på den ene eller anden måde. Marsvin har ikke godt af for meget korn. Det kan give urinvejssten hos specielt hannerne – indholdet af kalk osv. i korn er slet ikke optimal for marsvin – hunner kan dog få lidt tilskud, hvis de eksempelvis har behov pga. unger.

Ønsker du at ”forkæle” dit dyr lidt, eller mangler det lidt i kondition, så kan du blande en smule ”Fiber P” (hestefoder med melasse) i pillerne, eller evt. banan. Grønt skal ALTID være på menuen – brug hellere persille, peberfrugter mm. frem for agurk og salat af hensyn til vitaminindholdet. Marsvin kan tåle det meste grønt – dog ikke kartofler!! Og tilvænning til kål og kløver er nødvendig, men kål er et udmærket tilskud i vinterhalvåret. I det tidlige forår kan man bruge skvalderkål fra haven (ukrudt) – det er noget af det første, der viser sig. Dog gælder samme tilvænning her. Melon kan give dit marsvin et ekstra væsketilskud, hvis det er dårligt – det samme gælder naturligvis agurk…

Skulle du ende op hos dyrlægen, så kan du hjælpe dyret lidt med at komme sig med eksempelvis pæremos, hvis appetitten er lidt sløj. Dette skal dog ikke erstatte piller osv. Et marsvin, der går fra tørfoderet, bør man altid holde ekstra øje med. Et sygt dyr vil først gå fra pillerne, dernæst grønt og til sidst vand – og så er udsigterne i reglen ringe…

Vej dit dyr en gang om måneden. Det er en rigtig god idé :O) På den måde kan du holde øje med dets trivsel. Et dyr, som ikke har det godt, vil tabe sig – og hurtigt, hvis det er noget alvorligt. Det kan være noget helt banalt som tænderne, der er problemet. Fortænderne kan du selv kigge på (de skal være lange – mange undrer sig over det), men har du mistanke til kindtænderne, må du søge dyrlæge. – og selvfølgelig også, hvis du finder fortænder uhensigtsmæssige lange eller skæve. Brækkede tænder vil ofte vokse fint ud, men der skal holdes øje, og de skal holdes lige lange for det bedste resultat…

En anden ting, du skal være meget opmærksom på er PELSFORANDRINGER. Marsvineskab (Selnick) er marsvinets fjende nr. 1 – med license to kill – og den gør det!! Du kan dog let få sygdommen behandlet af en erfaren dyrlæge, selv meget dårlige dyr kan reddes, afliv dem ikke bare. Behandlingen er Ivomec. Er du i tvivl, så kontakt i det mindste en af vores opdrættere – de fleste har et rigtig godt kendskab til sygdommen. Det er bedre end bare at sige, at man altid kan få et andet dyr, fordi det er dyrt at gå til dyrlæge. Og har man et dyr med skab, er evt. andre marsvin per definition også syge. Sygdommen er nemlig ekstra lumsk, da dyrene ofte er raske smittebærere i årevis.

Skab viser sig ofte (men ikke altid) først i armhulerne på undersiden af dyret, og det overser man let. Senere kommer flere bare områder til forskellige steder på kroppen. Der vil være rødme i huden og senere også skæl. Dyret vil også blive tyndpelset. Hunnerne kan få døde unger og har øget risiko for selv at dø af drægtighedssyge. Ofte ses udbruddene netop hos drægtige hunner og andre dyr, der har ekstra pres på deres immunsystem mv. Stress kan også udløse sygdommen (udstillinger, flytninger osv.).

Der er ingen undskyldning for ikke at søge dyrlæge (og brug en med erfaring i sygdommen). Dyrene lider forfærdeligt under Selnick angreb, og når sygdommen har nået et vist stadie, kan man opleve, at de ikke vil røres eller bider, når man vil tage det op. Ofte taber det også i vægt. Det er en skrækkelig sygdom – forestil dig selv, at du har mider, der borer sig ned i din hud! Det SKAL behandles.

Foderallergi må ikke forveksles med skab, men den kan dog godt ligne for lægmand. Dyret har ofte skæl og små sår hen ad ryggen (skab giver generelt større bare pletter), hvor det kan komme til at kradse og bide sig. Det er dog ofte overvægtigt i stedet for undervægtigt, selv om jeg har set begge dele. Problemet fremkommer ved, at man bruger ”forkert” foder, såsom gnaverblandingen fra Brugsen el. lign. Dyret vil æde alle de lækre ting (marsvin er meget kræsne på det punkt) såsom korn, majs osv. og på den måde få en slags proteinforgiftning, og tilmed får det ingen nytte af de få piller med vitaminer, blandingen indeholder, for dem rører det ikke.

Behandlingen er foderskift!! De fleste opdrættere bruger et pillefoder, som indeholder fra 2000 – 3000 mg c-vitamin pr. kg for at nævne et eksempel. Det findes dog ikke lige umiddelbart på markedet, men man kan ofte lave en aftale med en opdrætter om at hente nogle kg af og til. De almindelige blandinger (ofte også musli) i dyrehandlerne har generelt et indhold på 300 mg. Bruger man det, er det vigtigt at supplere med ”fornuftigt” grønt. Og pas igen på med for meget korn.

Vitaminer til at putte i vandflasken duer ikke, hvis man taler om c-vitamin, der er vandopløseligt. Det spalter i løbet af 20 min., og der er ikke mange dyr, der kan drikke 100 ml. vand på den tid. Som alternativ kan man i dyrehandler købe c-vitamin som pulver – det kan man drysse over eksempelvis grønt, og det er meget drøjt i drift, da der er tale om meget små mængder hver dag. Husk, at du ikke må give vådt grønt (lige efter regnvejr osv.).

Mange dyr får lus på et eller andet tidspunkt i deres liv. De kan være meget svære at se, men kan beskrives som aflange, gullige små dyr, der sidder helt nede ved huden mellem hårstråene – lodret. Det er derfor, de er så svære at se – de kan ligne skæl eller nye hår. Forskellen er naturligvis, at hverken skæl eller hår bevæger sig. Lusene vil ofte sidde og ”vippe” lidt med bagkroppen. Det er ikke nogen skam at have lus i sine dyr. Man bør kun skamme sig, hvis man lader det være ubehandlet, for ofte klør og kradser dyrene sig og får små sår i pelsen. Nogle dyr angribes lettere end andre – præcis som hos mennesker (disse lus smitter IKKE til mennesker). Behandlingen kan være Frontline Vet. til katte – det skal være udgaven på spray.

En del marsvin får, hvad vi kalder en ”pubertetsbyld”. Man kan sammenligne det lidt med en børnesygdom. Den sidder altid mellem kæberne på dyret og kan blive temmelig stor. I reglen er forløbet fuldstændig ukompliceret, men er du i tvivl – begynder dyret at gå fra foderet osv. – så kontakt dyrlægen. Bylder andre steder kan forekomme, og dem skal man naturligvis være ekstra opmærksom på. Muligvis er antibiotika nødvendigt – HUSK, MARSVIN KAN IKKE TÅLE PENICILLIN!

Af andre ”almindelige” sygdomme skal nævnes luftvejsinfektioner. Marsvin kan ikke tåle træk. De tåler ret lave temperaturer (anbefaler dog helst ikke under 10 °C) bedre end varme (de får let hedeslag – ophold i varme biler er forbudt!). Lungebetændelse ses af og til, og dette og lignende er naturligvis behandlingskrævende.

Brug aldrig kamillethe ved øjeninfektioner. Det kan marsvin ikke tåle der. Brug i stedet f.eks. kloramfenikol eller lignende. Det er yderst effektivt.

Marsvin er sociale dyr. Det er faktisk synd kun at have et. Du kan sagtens have flere hunner sammen. Og du kan sagtens have 2 hanner sammen også – forudsat, at de har gået sammen fra unger, eller du sætter en unge ind til et voksent dyr. I langt de fleste tilfælde, vil de nyde hinandens selskab og kun yderst sjældent oplever man problemer med det. Og så af med fordommen om, at marsvinehanner lugter. Hanner er prima kæledyr, da de er lette at gøre tamme og af gode grunde ikke ændrer adfærd under brunst :O)

Vil du avle på dine dyr, så gælder der nogle helt banale retningslinier. Hunnen skal have sit første kuld, inden hun bliver ca. 1 år – MEN hun skal veje 800 – 900 g, før du sætter hende til han! Til gengæld må vægten ikke komme ret meget over 1 kg. Fede hunner har øget risiko for drægtighedssyge. Du må ikke avle på en hun, der er blevet over 1 år og aldrig har haft unger. Hendes bækken kan være blevet ufleksibelt, så det bliver risikabelt for hende at føde. Tag et par kuld på hende om året – hvor mange afhænger helt af hendes ”kondition” mellem kuldene/der er meget forskel på de enkelte hunner – indtil du ikke vil bruge hende i avlen mere. Det er ikke godt, hvis der går for lang tid mellem kuldene, men hun skal have tid at komme sig ind imellem.

Hunnen får sædvanligvis mellem 1 og 6 unger i hvert kuld. Ungerne kan veje helt nede fra ca. 60 g (og klare sig fint) til over 150 g – afhængig af antallet i kuldet. Hunnen er i brunst hver 16-18 dag og er drægtig i 68-70 dage.

Ikke sjældent sker det, at der er 1 eller flere døde unger i et kuld. Det kan skyldes, at ungen vender forkert, så hunnen piller fosterhinden af bagkroppen i stedet for hovedet på vej ud, eller fødslen kan pludselig gå for stærkt, så hun ikke kan nå dem alle. Får hun udelukkende døde unger, så være opmærksom – overvej årsagen. Har du flere hunner med samme forløb, så mistænk altid skab.

Der er altid en vis risiko ved at avle på sine hunner. Enkelte af dem får drægtighedssyge, som er næsten umulig at kurere, med mindre man sætter ind med det samme. Risikoen herfor er øget, hvis hunnen var meget overvægtig, da hun blev sat til han, ved skab, ved døde unger i livmoren osv. osv. Gå straks til dyrlægen, hvis din hun virker uinteresseret i sine unger og sidder og puster sig op i et hjørne! Fødslen skal ikke tage lang tid, sædvanligvis er det hele overstået på ½ time. Kontakt dyrlæge, hvis hunnen har presseveer i længere tid, eller der ser ud til at være komplikationer i øvrigt.

Tag altid hannen fra før fødslen. Han parrer hunnen igen få timer efter fødslen og stresser hende unødigt.

Ungerne skal kønsbestemmes ret tidligt. Hunnerne er kønsmodne omkring 4 ugers alderen, hannerne når de vejer godt 300 g. Unger skal dog altid gå hos deres mor, indtil de er minimum 4 uger og vejer min. 300 g. Det gør de fleste netop omkring 4-5 ugers alderen. Du må ALDRIG lade hannen gå med sine små hununger, og husk, at hanungerne kan parre både søstre og deres mor, hvis du ikke tager dem fra som beskrevet. Men omvendt er det strengt forbudt, at tage for små unger fra, som det desværre ofte ses i dyrehandlerne. Ungerne er afhængige af modermælk i 4 uger!

Skulle man miste en hun og stå tilbage med et kuld små unger, så er den bedste måde at redde dem på en surrogat mor. Marsvin tager ofte andres unger til sig. Har du ikke en sådan, så skal du være forberedt på en kæmpe indsats med dårlige odds (men det KAN lade sig gøre). Du skal være forberedt på at give mælk hver 2. time døgnet rundt. Jeg har gode erfaringer med KMR killingeerstatning på dåse. Jeg nedfryser det i en isterningbakke og tager op efter behov (det er dyrt). Det skal være håndlunt og gives bedst med en lille sut på en sprøjte. Du skal dog være forberedt på, at kommer der mælk i lungerne, så kan du miste selv en fin levedygtig unge efter flere dages opflaskning. Så giv forsigtigt, lidt ad gangen.

Sidst, men ikke mindst - hvis dit marsvin skal til dyrlæge og bedøves, så husk, at de IKKE må faste. Marsvin skal altid have adgang til mad, hele døgnet. Desværre er det et ofte hørt råd fra mindre erfarne (udi marsvin) dyrlæger, men det giver absolut dyrene en dårligere prognose for at klare bedøvelsen fra starten, da marsvin, der ikke spiser, taber kropstemperatur. En dyrlæge, som giver sådanne råd, vil jeg undlade at besøge og i stedet bruge et egentligt dyrehospital, som måske tillige har mulighed for delvist at bedøve med gas i stedet for medikamenter.

Det var lidt, forhåbentlig vise, ord. Jeg håber, at de vil hjælpe dig til en start.

Skrevet af Eva Helgren/2007